Inclined Bed Therapy
At sove i en seng, der er løftet i hovedenden, er godt for mange forskellige lidelser, Siger Englænderen Andrew K. Fletcher.
Hvem har egentlig sagt, vi skal ligge vandret, når vi sover? Spørger Andrew Fletcher
Nogen ting i livet accepterer vi tilsyneladende uden at stille spørgsmål. For de fleste af os i de vestlige lande er det at sove i vandret stilling en af dem. Men efter at have studeret Planternes cirkulationssystem betvivler englænderen Andrew Fletcher logikken i den ”flade” seng.
Fletcher har opdaget, at det at løfte sengen 15-20 cm i hovedenden Skaber markante forbedringer for mange, der lider af kredsløbs- og åndedrætsbesvær, diabetes, sår på benene, migræne, sklerose, ødemer, hudproblemer, åreknuder og meget andet

Fletcher, der har ingeniør-baggrund, blev først optaget af plantesaftens kredsløb i træerne. Spørgsmålet er ikke hvordan de suger vand fra rødderne op til bladene, men hvordan de får saften til at cirkulere.
Ifølge Fletcher skaber den nedadgående saftstrøm i træet en returstrøm pga. forskellen i molekyletæthed. Træets saft bliver tykkere fordi 98% af vandet fordamper fra bladene. Saften er derfor altid mest koncentreret i toppen af træet, og pga. tyngdekraften bevæger den sig ned igennem træet. Den opadgående strøm er altid mindre koncentreret end den nedadgående.
Derefter indså Fletcher den mulige konsekvenser af at overføre dette til menneskekroppen. Nogle er måske ikke fuldstændig enige i hans teori om planternes saftcirkulation, men for dem, der oplever lindring med en skrå seng, er dette uden praktisk betydning.
-Kredsløbet i vores krop begyndte længe før hjertet, og dette oprindelige kredsløb fortsætter med at hjælpe hjertet, hvis vi medregner tyngdekraften.
- Det blod der løber ind i lungernes fine blodkar, medbringer vand og kuldioxid som vi udskiller ved hver udånding. Blodet bliver derfor tykkere på vej ud fra lungerne, passerer dernæst gennem hjertet og sendes ud i hovedpulsåren. Dette tykkere blod skaber en strøm nedad nod bl.a. nyrerne.
Dette er en aha oplevelse for mig, som øjeblikkeligt affødte teorien om den skrå seng (Inclined Bed Theory), fortæller han.
Hvorfor 15 cm?
Andrew Fletcher forklarer, hvordan han kom frem til, at 15 cm er den ideelle højde og fem grader den optimale hældning på sengen (højden kan variere lidt, afhængigt af sengens længde):
- Jeg fyldte en klar plastikslange med vand, samlede den til en cirkel og tilsatte lidt farvet saltopløsning i samlingen. Den del blev placeret i sengens hovedenden.
- Med op til 10 cm hævning af sengen løb den tunge farvede opløsning nedad langs bunden af slangen i den ene side, mens det klare vand løb ovenover i samme side. Med andre ord strømmede vandet i to retninger i samme rør. Men da sengen blev hævet til 12,5 cm kom der cirkulation igennem hele røret.
Efter at have set åreknuder flade ud efter 6 ugers brug af en seng, der var vippet 5 grader, vidste jeg, at vi havde opnået en positiv ændring i kredsløbet.
- Så bad jeg lederen på et museum i Boston om at måle en oldgammel egyptisk seng med hældning, og den var også hævet til 15 cm ved hovedenden.
Fletcher fandt flere beviser for tyngdekraftens indvirkning og for, at en flad ligge-stilling er usund, da han faldt over NASA-forskning, hvor man anbragte testpersoner vandret for at efterligne virkningen af den minimale tyngdekraft, som opleves af astronauter på rumrejse.
Dette er særligt relevant for mennesker som er sengeliggende altid eller i lange perioder.

Bivirkninger?
En indlysende ulempe ved at sove på skrå er, at kroppen glider nedad.
Fletcher har fået meget feedback fra sit IBT (incliend bed threapy) -netværk om dette, og han foreslår at bruge et vattæppe eller tæppe under lagnet. Derudover kan skridsikre materialer, som bl.a. bruges under dørmåtter, hindre, at madrassen glider.
Mange mennesker bl.a. patienter på et hospital, sover af forskellige årsager med en hældning på sengen, men ofte er kun overkroppen løftet. Fletcher påpeger at det er vigtigt at ligge helt lige i den skrå position for at afhjælpe kredsløbet i hele kroppen.

De første en til to uger med en skrå seng kan opleves en smule problematisk med ømme muskler og en stiv nakke.
Man må indtage ekstra vand for at forhindre dehydrering, da der udskilles mere vand fra lungerne og blæren. Urinen bliver mere koncentreret, og flere affaldsstoffer fjernes fra blodet.
En anden fortaler for IBT, den australske fysioterapeut Ken Uzzell, fortæller på sin hjemmeside: ”Emotionelle traumer slipper i løbet af 3-4 uger, og det fortsætter afhængigt af hældningen. Dette skaber gode forbedringer i helbredet.” Han taler også om to ting der taler imod: Indopererede metaldele og implantater, idet IBT kan ændre kroppens struktur og funktion. Samt hypermobilitet, hvor man bør gå meget langsomt frem og starte med blot at løfte sengen 2-5 cm.
Succeshistorier
Efter at have udviklet sin teori sidst i 1990’erne annoncerede Fletcher i avisen for at finde folk, der ville afprøve IBT. Da internettet blev mere udbredt lavede han sin hjemmeside. Den rummer nu en mængde vidnesbyrd og observationer fra IBT-netværket. Her er blot nogle få:
• Væskeretention. Da Fletchers far lå i koma med akut nyresvigt pga. kræft, var hans urin som tjære pga. blodindholdet, hans ben var opsvulmede, og man ventede, han snart døde. Fletcher argumenterede for at hæve farens seng – og blev næsten ”smidt ud” af hospitalet. Men da de endelig gjorde det, blev farens urin i løbet af få timer klar, han genvandt bevidstheden – og levede otte måneder mere.
• Diabetes. Et forsøg i Mikronesien konkluderede ”At sove på en skrå seng lader til at hjælpe med at sænke blodsukkeret. IBT er måske ikke effektiv alene, men det anbefales at kombinere med medicin, ændre livsstil, passende diæt og motion.”
Men uventet blev det også noteret: ”Interessant nok opregnede alle patienter forbedringer af andre lidelser, herunder: rygsmerter, ødemer, søvnproblemer, hyppig natlig vandladning, snorken, svimmelhed om morgenen og ledsmerter.”
• Ryg og ben. En af Fletchers første succerer var, da han hjalp John Cann, som pga. en rygmarvsskade ikke kunne bevæge benene. Vha. en skrå seng og andre metoder blev han med tiden i stand til at gå, dog med støtte på begge sider.
Terri havde sklerose, konstante smerter i sit venstre ben og gangbesvær. Da hun satte sin seng på skrå, forsvant smerten næsten fra den ene dag til den anden; men hendes mand var iriterret over sengens position, så de sænkede den igen. Smertern kom tilbage, så hun tippede sengen igen – og siden 1998 har hun ikke behøvet medicin. I 2015 sagde hendes neurolog, at hun ikke behøvede komme mere, fordi hun var i bedring. Han havde aldrig set nogen i den tilstand få det bedre.
• Gigt. En kvinde med ulidelige smerter pga. psoriasisgigt måtte jævnligt holde hænderne under varmt vand for at lindre og genvinde bevægeligheden. Efter en enkelt nat med sengen på skrå oplevede hun straks lindring. År senere har hun stadigvæk ingen smerter, fortæller Fletcher.
• Immunforsvar og kredsløb. IBT lader til at styrke immunforsvaret, da folk bemærker, at de ikke så let bliver syge, som da de sov på en vandret seng.
Folk med kolde hænder og fødder føler sig varmere og oplever ikke mere et fald i kropstemperaturen tidligt om morgenen.
Fletchers forskning viser, at når folk sover på skrå seng, falder deres puls med 10-12 slag/min. Og åndedrættet mindskes med 4-5 åndedrag/min.
En Kamp for anerkendelse
Selvom Fletchers detaljerede forskning gennem 20 år – og beretninger fra brugere – fortæller om succen for IBT-teorien, ønsker han flere videnskabelige undersøgelser. Han har skrevet mange breve til div. Myndigheder for at skaffe hjælp til forsøgene – og fået mange afslag. I årenes løb har han mødt mange læger, som mener, at IBT er lovende og må undersøges nærmere, men det bliver ved det. Han er også blevet pure afvist af læger og hjælpeorganisationer, der havde deres egne dagsordener.
Fletcher sammenfatter – Det har været en kamp at få læger, sygeplejersker, akademikere og hjælpeorganisationer til at undersøgederes egne teroierom kredsløbet. Problemet er, at det er så enkelt, løsningen har skjult sig lige for øjnene af os, siden de egyptiske skrå senge blev trukket ud af faraoernes gravkamre og vist på museer, uden at nogen spurgte ”Hvorfor er disse senge skrå?”